Faciliteter og bygninger
Skolens bygninger og faciliteter
Skolen er bygget i 1934/35 og bærer præg af solide byggematerialer og -metoder, og den blev ved indvielsen 19. oktober 1935 omtalt som "Boeslundes smukke skole." Lokalerne er højloftede og lyse og er i 2000/01 gennemgribende renoveret.
Bygningen rummer fire klasselokaler og en SFO-afdeling. Den oprindelige gymnastiksal er ændret til samlingssal med bl.a. bibliotek og anvendes dagligt i undervisningen og i SFO-tiden. Kælderen indeholder tre lokaler, som udnyttes til billedkunst natur/teknologi mv.
Skolevejens trafiksikkerhed
Boeslunde skole ligger på Borgbjergvej, som er smal og ikke særlig trafikeret. Man skal dog være opmærksom på, at den lille mængde trafik til tider er meget hurtig, og ofte mødes busser netop ud for skolen. Ved færdsel over vejen skal der derfor altid udvises særlig opmærksomhed.