Mod Mobning

Vi er aktive mod mobning!

På Boeslunde Skole skal alle både være og opleve sig som en del af fællesskabet. Det gælder både det faglige og det sociale fællesskab.

Derfor accepterer vi ikke mobning!
Det forpligter alle voksne – medarbejdere såvel som forældre til at yde en aktiv indsats for at forebygge mobning gennem styrkelse af skolens fællesskaber og til at handle, når mobning alligevel forekommer.

HVAD ER MOBNING
o Den norske psykolog Dan Olweus definerer mobning således:
”En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid er udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. En negativ handling er, når en person bevidst påfører eller forsøger at påføre et andet menneske skade eller ubehag”
Ikke alle negative handlinger er mobning. Mobning er ikke drilleri, konflikter eller uenighed
Ifølge Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning:
Mobning er aggressiv eller ondsindet adfærd, som gentages og står på over en vis tid i en relation, som er præget af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.
o Den danske forsker Dorthe Marie Søndergaard påviser:
Mobning har ikke noget at gøre med de enkelte børns personlighed – hverken i forhold til særlig aggressivitet eller særlig sårbarhed.
Mobning er et socialt fænomen, der opstår i grupper under særlige omstændigheder. Grupper med mobning er ofte præget af generel utryghed og frygt for at blive udelukket af fællesskabet.
o Sammenfattende kan man definere mobning som:
Mobning er en del af de inklusions- og eksklusions-processer hvormed uformelle grupper opbygges. Eftersom alle medlemmer i gruppen risikerer at blive ekskluderet, så er forandringer i positioner i gruppen en kilde til angst og frygt. Mobning opstår, når grupper reagerer på denne angst ved at overføre truslen mod gruppens interne orden over på bestemte individer, og når disse individer systematisk ekskluderes.

DIGITAL MOBNING – hvad er det
Mobning på internet og mobil kaldes også digital mobning eller netmobning Grundlæggende handler mobning altid om det samme, nemlig at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet eller gjort grin med. Men digital mobning på net og mobil har særlige kendetegn, som kan gøre mobning værre:
• Tonen kan blive hårdere end i skolegården, fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen
• Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed og fred hjemme
• De, der mobber, kan være anonyme
• Digitale beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i medierne i længere tid
• Digital mobning kan være usynlig for de voksne

Mobning er særligt mærkbart for den eller de, der bliver mobbet. Bliver man mobbet i sin skoletid, kan man være påvirket af det hele sit liv. Men det er ikke kun den, der mobbes, som rammes negativt. En gruppe med meget mobning rammer alle i gruppen.
Mobning på net og mobil kan være svær af håndtere for dem, det går ud over.
Derfor er det vigtigt at forebygge, at medierne bruges til at chikanere eller udelukke andre.

Anerkendelse – Tillid – Respekt – Åbenhed – Kommunikation er bærende elementer, som vi på Boeslunde skole arbejder efter for at fremme en inkluderende kultur. Vi tager ansvar for, at der arbejdes professionelt og i dialog, dvs. med inddragelse af såvel elever som forældre, med at forebygge mobning gennem styrkelse af skolens fællesskaber.
Det er vores fælles opgave at skabe et miljø, hvor mobning forebygges, og hvor der gribes ind, når det opstår. Alle, både børn, forældre og medarbejdere, har et fælles ansvar for trivsel i både skole- og SFOtid.

Vi er aktive mod mobning, når vi prioriterer at
• børnene indgår ligeværdigt som deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab
• det er medarbejdernes og forældrenes ansvar at skabe tolerante, fleksible fællesskaber, der understøtter det enkelte barns og gruppens faglige, sociale og personlige udvikling
• børnene mærker, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage med i fællesskabet
• Boeslunde skole anerkender og værdsætter den mangfoldighed, der findes mellem børn, – og indretter læringsmiljøer, tilbud og aktiviteter derefter

og når vi
• styrker børnenes selvværd ved at have fokus på deres ressourcer, og anerkender, at de lærer og udvikler sig på forskellig vis
• inddrager forældre i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber
• understøtter medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde inkluderende
• arbejder for, at alle vores børn kan deltage aktivt i fællesskabet

Derfor skal vi
• udvikle lege- og læringsmiljøer, der vægter fællesskab, mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn udvikler sig på forskellige måder
• fokusere på udvikling af børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer
• tage udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børnene har, og skabe grundlag for, at alle børn i videst muligt omfang får en plads i forpligtende fællesskaber med kammerater og voksne

For hver af skolens fire klasser arbejder personalet med
• læringsmål i forhold til såvel faglige som personlige og sociale kompetencer, herunder den enkelte elevs selvværd og robusthed, for på den måde at bidrage til at opbygge et sprog og et begrebsapparat, der fremmer åbenhed og dialog om trivsel og undervisningsmiljø - forældrene inddrages, bl.a. gennem elevplaner, så sprog og begreber er fælles kendte
• at skabe gode samværsregler og legeaftaler
• at undervise børnene i konflikthåndtering
• at undervise børnene i net-etik:
• eleverne undervises i, ud fra passende hensyn til elevernes alder, hvordan man begår sig digitalt. Både i forhold til, hvordan man passer på sig selv – og hvordan man opfører sig overfor andre
• SSP kan evt. inddrages i arbejdet

Vi er opmærksomme på, at det årlige forældremøde har en vigtig funktion i forhold til grundlæggelsen af forældrenes forventninger til deres roller som aktører i klassens liv. Forældrene har brug for, at vi informerer om de muligheder, de har for at fremme trivslen i klassen, og om, hvor vigtige de er for, om arbejdet lykkes.

Forældrene præsenteres derfor for:
• gode, forebyggende råd til forældre til styrkelse af det gode klassefællesskab
• skolens forventning til forældrenes indsats for at fremme fællesskabet og den inkluderende kultur
Forældrene indgår derfor aftaler om, hvordan man som forældre medvirker til at styrke det inkluderende fællesskab i klassen – f.eks. i forhold til aftaler vedr. afholdelse af fødselsdage, prioritering af deltagelse af såvel børn som forældre i arrangementer – og omkring klassen.

Klassens lærere har i fællesskab ansvaret for klassens trivselsarbejde.
Det betyder, at klasseteamet analyserer klassens hverdag og resultater af de årlige trivselsundersøgelser, og at klasseteamet med inddragelse af elever og forældre udarbejder en handleplan for arbejdet med klassens trivsel. Handleplanen evalueres og tilpasses løbende.

Når mobning forekommer:
Selvom vi arbejder med at fremme en inkluderende kultur og en fælles tilgang til at styrke skolens fællesskaber, vil mobning forekomme.
Men det forebyggende arbejde vil mindske mobningen og samtidig give elever, forældre og lærere nogle redskaber, som gør, at vi har bedre handlemuligheder overfor mobning.
Det påhviler alle at handle, når vi oplever mobning!
Medarbejdere eller forældre, som får kendskab til, at elever er udsat for direkte eller digital mobning, skal informere skolens ledelse, så handleplan kan udarbejdes og iværksættes i samarbejde med klasseteam, elev/elever og forældre.

Vi handler ved at inddrage elever, forældre og medarbejdere. Endvidere kan eksterne samarbejdspartnere – dvs. inklusionsvejledere, medarbejdere fra PUI (Pædagogisk Udviklings- og Inklusions-afdeling) indgå i arbejdet med udarbejdelse af handleplaner eller med konkrete indsatser i klassen.

besty. mar. 2018